Separering og Komprimering af Tetra-pak

Tapperier og andre producenter af drikkevarer som juice, saft, smoothies og andre produkter i karton-emballage destruerer returvarer med overskredet udløbsdato og fejlproduktioner, så produkterne ikke kan gå til gensalg ved en fejl.

RUNI Sneglekomprimator håndterer destruktion, tømning samt komprimering i én arbejdsgang, og der spares herved både håndtering og lagerplads hos producenterne. Ved at placere komprimatoren tæt på produktionen, øger man sikkerheden for destruktionen og sparer samtidig transportomkostninger.

Ved separation deles affaldsstrømmen op i to. Væsken kan således enten bortledes som spildevand, eller opsamles og sælges til andre formål, det kunne være til energiproduktion eller dyrefoder. Det faste materiale bliver så tørt, at det enten kan bortskaffes som almindeligt brændbart materiale men til lavere afgift, fordi væsken er ledt væk eller det kan sælges til genanvendelse.

Materialet kan tilføres enten manuelt eller via transportbånd. Væsken presses ud igennem en hulmatrice og den faste komprimerede del fortsætter langsomt igennem maskinen og ud af afgangstruget.

Den perforerede matrice er fremstillet i rustfrit stål (AISI316), som kan modstå væsker med en lav pH værdi fra væskerne.

I fødevarevirksomheder skal maskinen afskærmes i forhold til den primære produktion og dette har RUNI flere løsninger til. Der kan også stilles krav omkring rengøring af maskinen – også her har RUNI flere løsninger.

 

RUNI har udviklet to størrelser af sneglekomprimatorer til formålet:

-          SK240 med en kapacitet på 5000 liter i timen. Max. størrelse 1 liter.

-          SK370 med en kapacitet på 15.000 liter i timen.

Kontakt os

Har du brug for mere information, eller har du nogle spørgsmål angående RUNI-produktet, så udfyld nedenstående formular. Vi giver dig svar hurtigst muligt.

Læs mere om vores privatlivs- og cookiepolitik