Menu
 
Metaldele opbevaret på paller i et industrielt reollager, med fokus på røde komponenter

Fra landbrug til affald og genbrug

Siden 1973 er der blevet bygget solide maskiner på RUNI. Først til landbrugssektoren, og siden tog produktionen af sneglekomprimatoren til affalds- og genanvendelsessektoren over. 

RUNI A/S blev grundlagt i 1973 af maskiningeniør Niels Dysager. Produktsortimentet har gennem årene udviklet og ændret sig. I starten var hovedproduktet maskiner til det danske landbrug. I dag leverer vi maskiner og totalløsninger til håndtering af affald og materialer til genbrug. I dag eksporteres mere end 90% af vores solgte maskiner. 

Den altædende komprimator

Siden 1996 har hovedproduktet været sneglekomprimatoren. Med tiden har den vist sig at være næsten “altædende”, og vi har nu leveret over 2000 sneglekomprimatorer over hele verden til vidt forskellige formål. Vi kan tilpasse vores sneglekomprimator til kundens formål.

Bygget til hårdt arbejde

Vores historie fornægter sig ikke. Sporene fra vores landbrugsmaskiner ses tydeligt i vores komprimatorer. Det er robuste maskiner i kraftigt gods og tykke plader. Bygget til hårdt arbejde og skabt til at fungere i mange år under vanskelige forhold. Så enkel og brugervenlig at betjene, at enhver kan anvende den uanset uddannelse.

Kontakt os

Hvis du har brug for mere information eller har spørgsmål om RUNI-produkter, udfyld venligst formularen nedenfor. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Læs mere om vores privatlivs- og cookiepolitik.