Komprimering af XPS

XPS (Ekstruderet Polystyren) er et skummateriale, der bl.a. bruges i byggeindustrien. Det har en stærk og fast struktur og bruges derfor oftest som underlag under tunge konstruktioner. Det bruges også som isolering af flade tage eller som beskyttelsesemballage til fx møbler under transport.

XPS indeholder en stor del luft, der gør det velegnet til komprimering. Det kan f.eks. være en god løsning i forbindelse med nedrivning af bygninger, eller hos producenter af XPS, hvor der er fraskær som skal bortskaffes.

Ved at komprimere materialet ved kilden, kan prisen for transport og håndtering reduceres betydeligt. Den komprimerede XPS kan sælges til genanvendelse i stedet for at ende som almindeligt affald.

RUNI har udviklet en model af SK370 til netop at tage sig af XPS, der pga. sin struktur ikke er nem at komprimere. Når XPS tilføres Heavy Duty opriveren bliver det neddelt og efterfølgende sørger sneglen og de hydrauliske kæber automatisk for, at materialet bliver komprimeret til ensartede blokke, som efterfølgende nemt kan stables på en palle. Maskinen kan fodres manuelt i en 45 graders tragt eller via transportbånd op i en lige tragt. De forskellige integrerede sensorer sikrer en nem betjening med bl.a. automatisk start- og stopfunktion. Det er også muligt at integrere komprimatoren under en silo til enten XPS støv eller mindre stykker.

Kontakt os

Har du brug for mere information, eller har du nogle spørgsmål angående RUNI-produktet, så udfyld nedenstående formular. Vi giver dig svar hurtigst muligt.

Læs mere om vores privatlivs- og cookiepolitik