
Princippet bag snegle-komprimatoren
Sneglens simple princip skaber store resultater: RUNIs komprimatorer presser materialer effektivt og sikrer høj komprimeringsgrad med minimal energi. En løsning bygget til hårdt arbejde og lang levetid.
Et effektivt mekanisk grundprincip
Sneglen er hjertet i alle RUNIs komprimatorer. Et mekanisk grundprincip, der er lige så indlysende, som det er effektivt. Ved hjælp af en snegl omsætter man kraften fra en roterende bevægelse til en vandret fremdrift, der i kraft af sit moment kan yde et langt større tryk.
Vi kender det samme princip fra utallige eksempler i hverdagen. Vi ved hvor stor en kraft, man ved en skruebevægelse kan overføre til fx en bolt, en skruetvinge eller for den sag skyld en kødhakker.
RUNIs robuste snegle-komprimator
Den kraftige metalsnegl i RUNIs robuste komprimator knuser og fremfører materialet til enden af sneglen, hvor det presses sammen under stort tryk og derved komprimeres.
Modtrykket ydes af det allerede komprimerede materiale, der fastholdes af hydrauliske kæber, som primært styres elektronisk.
Når maskinen er indstillet korrekt, vil sneglen fortløbende skubbe det komprimerede materiale ud mellem kæberne ved det forud indstillede komprimeringstryk.
De helt store fordele ved sneglekomprimering
- Fortløbende komprimering af materiale
- Høj komprimeringsgrad i kraft af stort tryk
- Lavt energiforbrug i kraft af sneglens moment
- Ingen tilsat varme, udnytter i stedet materialernes friktion
Kontakt os
Hvis du har brug for mere information eller har spørgsmål om RUNI-produkter, udfyld venligst formularen nedenfor. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Læs mere om vores privatlivs- og cookiepolitik.



