Montagemedarbejder til produktion

Montagemedarbejder

Kvalitetsbevidst Montagemedarbejder til produktion af nye maskiner

”Turn waste to value” er vores mission og vores succes er bygget på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores kunder verden over. Vi leverer løsninger til industrier omkring ressource genvinding samt til grøn energiproduktion baseret på affaldsstrømme.

 

Jobprofil:

Vi søger en kvalitetsbevidst montagemedarbejder, der vil være med til at sætte sit præg på vores maskinmontage.

  • Jobbet omfatter mekanisk og elektrisk fabriksmontage af forskellige maskiner, der sendes til slutkunder i mange forskellige lande.
  • Der er en systematisk oplæring i Jobbets forskellige funktioner.

 

Kunne det være dig? Se om du kan genkende dig selv i den her profil:

  • Du er kvalitetsbevidst og opmærksom på detaljerne i dit arbejde.
  • Du er initiativrig og ansvarsbevidst og følger derfor også opgaverne til dørs.
  • Du er løsningsorienteret og ikke bange for at tage fat.
  • Du ønsker at gøre en forskel sammen med dine kolleger og din tillidsvækkende og åbne tilgang gør, at du lykkes med det.
  • Du har lysten til at arbejde med i at optimere arbejdsgangene, for at forbedre kvalitet og effektivitet.

 

Faglig profil:

  • Det Ideelle vil være en baggrund som faglært automatiktekniker, mekaniker, smed eller lignende.
  • Du har erfaring med montagearbejde og trives med tekniske udfordringer med mekaniske komponenter, el, styringer og hydraulik.
  • Det vil vægte positivt hvis du har erfaring med LEAN i montageområder.

 

Virksomhedsprofil: 

RUNI er en virksomhed i bevægelse med et sundt økonomisk fundament og god plads i et voksende marked med et gennemtestet og efterspurgt produkt. Igennem direkte salg og distributørsalg står der nu rundt i verden mere end 1500 maskiner i gang med at ”Turn waste to value” for vores kunder.

 

Vi tilbyder:

En god arbejdsplads hvor arbejdsglæde og positiv atmosfære på arbejdspladsen er en ledelsesprioritet.

Vi har en overenskomst, der bl.a. indeholder en attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring. Arbejdspladsen er placeret i det smukke Vestjylland ved Skjern å, hvor boliger fås til en fornuftig pris. Se evt. mere på: www.flytmodvest.dk.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Hvis du ønsker at kigge forbi, er du selvfølgelig også meget velkommen.  Ansøgning sendes til Søren Rossen Bech, Technical Director srb@runi.dk