Separering og komprimering af malerspande

Maling og malingrester kan med RUNI sneglekomprimator separeres fra spandene i en og samme arbejdsgang.

Destruktion af returvarer og fejlproduktioner fra producenter af maling resulterer ofte i et lagerproblem. For genbrugsstationer kan det være et problem at tømme og komprimere halvtomme malerspande.  Ved indsættelsen af RUNI sneglekomprimator, kan der spares plads og håndtering ved separering og komprimering af spandene med det samme. De komprimerede spande kan sælges til genanvendelse. Indholdet af spandene kan sendes til forbrænding. 100 % produktdestruktion sikrer, at produkterne ikke kan gå til gensalg. Den normale maksimale diameter på dåserne er 230 mm, svarende til en 10 liters spand.

RUNI sneglekomprimator komprimerer og separerer kontinuerligt spandende mens indholdet bliver presset væk og ledt over i en tank. Maskinerne er udstyret med sensorer til automatisk start og stop og kan tilføres via transportbånd eller manuelt. Både matrice og opsamlingsbakke er i rustfrit stål (AISI316) for at modstå den lave pH i mange væsker.

Sneglen roterer så langsomt, at der ikke opstår nogen gnister/ eksplosionsfare.

Til behov for komprimering af helt store metalbøtter og -tromler med en diameter op til 600 mm har RUNI udviklet en model af SK370 til dette formål.

Kontakt os

Har du brug for mere information, eller har du nogle spørgsmål angående RUNI -produktet, så udfyld nedenstående formular. Vi giver dig svar hurtigst mulig.