Sneglekomprimatorer

Komprimer mange slags materialer hurtigt og effektivt. Separer flydende væsker fra faste stoffer.

 Sneglekomprimatorer har to hovedegenskaber:

  • De kan komprimere mange slags materialer hurtigt og effektivt, f.eks. fiskekasser af EPS
  • De kan separere flydende væske fra faste stoffer, f.eks. skille vand fra vasket plastic

Ofte udnyttes begge egenskaber på samme tid, f.eks når juicekartoner tømmes og komprimeres.

Tilpasset til formålet

Sneglekomprimatorerne består af en basisenhed, der fås i tre størrelser og anvendes i alle anlæg. Derudover er der ofte standard- eller tilpasset tilbehør, som gør maskinen specielt egnet til den aktuelle opgave.

Det er altid en grundlæggende ambition at tilpasse komprimatoren, så den passer bedst muligt ind i kundens eksisterende produktion. Hjertet i maskinen er et hydraulisk-automatisk modholdssystem, der ved ethvert materiale til enhver tid sikrer optimal, ensartet komprimering uden at overbelaste komprimatoren.

Minimal håndtering

Sneglekomprimatorens store kapacitet og slanke design gør den velegnet til at placere direkte i en proceslinie eller i forlængelse af en produktionslinie for at opnå minimal håndtering. Start og stop kan styres på mange måder, enten manuelt eller automatisk ved hjælp af sensorer. I et fuldautomatisk, hydraulisk Silosystem med Heavy Duty Pre-crusher og flere store sneglekomprimatorer kan der ekspederes enorme mængder uden brug af operatører mellem sorteringen og det færdigkomprimerede materiale.

De helt store fordele ved RUNI Sneglekomprimatorer:

  • Optimale løsninger med baggrund i RUNIs pionerarbejde, udvikling og årelange erfaring
  • Fortløbende komprimering af materiale
  • Høj komprimeringsgrad i kraft af stort tryk
  • Lavt energiforbrug i kraft af sneglens moment
  • Ingen tilsat varme, udnytter i stedet materialernes friktion og sparer energi
  • Robuste og betjeningsvenlige, bygget til hårdt arbejde

Kontakt os

Har du brug for mere information, eller har du nogle spørgsmål angående RUNI -produktet, så udfyld nedenstående formular. Vi giver dig svar hurtigst mulig.